Sicilien: Retssag mod solidaritet

I byen Agrigent på Sicilien skal syv tunesiske fiskere for retten. De blev
anklaget den 22. august 2007 for at have ”hjulpet illegal indvandring” og
risikerer op til 15 års fængsel. De bliver retsforfulgt som var de
menneskehandlere, men alt hvad fiskerne har gjort, er faktisk blot at
udføre solidaritetens mest banale pligt: Den 8.august samlede de 44
passagerere op fra en flygtningebåd, der var kommet i havsnød i nærheden
af øen Lampedusa, og bragte dem til nærmeste sikre havn.

Uden deres hjælp ville de de skibsbrudne - heriblandt to gravide kvinder
og to børn - sandsynligvis have lidt samme skæbne som de tusinder af
migranter og flygtninge, der i de seneste år er druknet i havet under
forsøg på at nå den europæiske kyst.

Retssagen i Agrigent markerer en ny fase i den krig, EU fører imod
migranter og flygtninge. Efter militariseringen af den andalusiske kyst;
efter de dramatiske begivenheder i Ceuta og Melilla i 2005, hvor flere
mennesker blev dræbt af skud fra det marokanske politi, fordi de forsøgte
at krydse den spanske grænse; efter afspærringen af Mauritanien og
Senegals kyststrækninger for at forhindre sejlads til de kanariske øer;
efter opbygningen af deportationslejre i bl.a. Libyen, hvor migranter og
flygtninges rettigheder bliver trådt under fode; er det idag
afskrækkelsens våben, der bliver taget i anvendelse.

I og med at hjælp til mennesker i nød bliver straffet, gør de italienske
myndigheder søfolk og fiskere ansvarlige for undermineringen af søens lov,
som foreskriver, at man skal gøre alt, hvad man kan, for at redde skibe i
nød. Men ikke nok med det. Når de forbyder redningsaktioner, går de også
sig selv - i bedste fald - ansvarlige for tilbagesendelse af mennesker til
lande, hvor rettighederne for mennesker, der har brug for beskyttelse,
ikke respekteres. I værste fald dømmer de kvinder, mænd og børn, der ikke
har gjort andet end at søge et bedre liv eller sågar at redde sit liv, til
døden.

Som forsøgsprojekt for EUs migrationspolitik brugte Italien i 2005
charter-fly til at deportere hundredvis af migranter til libyske fængsler.
Idag forbydes de adgang til kysten, der således indlemmes i det system,
hvor Europa eksternaliserer kontrollen af sine grænser - et system, det
europæiske agentur Frontex er et tydeligt symbol på.

Vi aktører fra civilsamfundet i det subsaharianske Afrika, Nordafrika og
Europa, aktivister og demokrater, syd og nord for Middelhavet, vi kræver
afskaffelsen af den ideologi, der er præget af kontrol og repression, som
idag bestemmer migrationspolitikken via eksternaliseringen af asyl og
grænsekontrol. Vi kræver stop for kriminaliseringen af migration. Vi tager
afstand fra “retssagen mod solidariteten”, der føres mod forsvarere af
menneskerettighederne. Vi kræver løsladelse af de syv tunesiske fiskere
fra skibene Mortadha og Mohammed el-Hedi.

zu unterzeichnen: Claire Rodier

UnterzeichnerInnen->article1198.html]